3.3. Rammesystemet

En del af det statslige udgiftsbudget er rammestyret, hvilket betyder at der indenfor den samlede økonomisk ramme fastlægges statslige udgiftsrammer, der fordeles på de enkelte ministerområder. Disse danner grundlaget for ministeriernes budgetlægning.

I statsbudgettet anvendes fem forskellige rammetyper: Driftsrammen, lønsumsrammen, overførselsrammen, budgetteringsrammen, og anlægsrammen. Det er dog kun driftsrammen, lønsumsrammen og budgetteringsrammen der er rammestyrede. For anlægsrammen og overførselsrammen eksklusive budgetteringsrammen fastlægges budgetter på baggrund af konjunkturvurderinger m.v. for de enkelte udgiftsposter. Budgetterne indgår i rammeudmeldingen til ministerierne. Lønsumsrammen indgår i driftsrammen, mens budgetteringsrammen indgår i overførselsrammen.

Driftsrammen
Driftsrammen udgør et loft for, hvor store udgifter (netto), der samlet inden for ministerområdet kan anvendes til driftsudgifter (f.eks. køb af varer og tjenesteydelser, erhvervelse af materiel, leje, vedligeholdelse og skatter mv.), driftstilskud mv. Under driftsrammen indgår også driftsindtægter. I det omfang ministerierne forventer, at nye initiativer vil føre til nye udgiftsposter, eller hvis der påtænkes overført driftsområder til kommunerne, skal der inden for driftsrammen afsættes reserver til at dække disse udgifter. Lønsumsrammen er en del af driftsrammen.

Lønsumsrammen
Lønsumsrammen sætter en overgrænse for, hvor store udgifter der må budgetteres med til løn, vederlag og overarbejde m.v. Rammen er en del af driftsrammen, og kan kun udnyttes fuldt ud, såfremt der ikke hermed vil ske en overskridelse af driftsrammen.

Overførselsrammen
Overførselsrammen omfatter primært statslige tilskudsordninger, som f.eks. indkomstoverførsler til personer (f.eks. social pension og arbejdsløshedsdagpenge), tilskud til erhvervsvirksomheder, miljøstøtteordninger mv. Overførselsrammen vedrører som udgangspunkt hovedkonti, der er opført på finansloven som reservationsbevillinger, lovbundne bevillinger og anden bevilling. Bevillinger under anden bevilling kan dog i visse tilfælde konkret være henført til drifts- eller anlægsbudgettet. Budgetteringsrammen er en del af overførselsrammen. Udgifter der er omfattet af overførselsrammen, men ikke af budgetteringsrammen, indgår ikke i rammestyringen.

Budgetteringsrammen
Budgetteringsrammen omfatter tilskudsordninger mv. inden for det såkaldt bevillingsstyrede område, hvor det er det (netto) udgiftsbeløb, der er afsat på finansloven, som bestemmer, hvor meget der må bruges. Budgetteringsrammen udgør et loft over udgifterne til disse tilskudsordninger. Budgetteringsrammen er en del af overførselsrammen, og kan kun udnyttes fuldt ud, såfremt der ikke hermed vil ske en overskridelse heraf.

Anlægsrammen
Anlægsrammen fastsættes i sammenhæng med de øvrige offentlige investeringer og indgår derfor ikke i rammestyringen af de statslige udgifter. Mens der for f.eks. driftsudgifterne udmeldes en ramme for hvert ministerium, er praksis for anlægsprojekter, at der tages stilling fra projekt til projekt. Anlægsbudgettet afspejler dermed summen af bevillinger til konkrete anlægsbeslutninger, herunder tidligere års beslutninger. De enkelte ministeriers anlægsinvesteringer fastsættes på finansloven.

Overrammer i Finanslovsdatabasen
I Finanslovsdatabasen anvendes variablene overrammer og underrammer. Overrammevariablen består af de overordnede rammer, der ikke indgår som en del af andre rammer, dvs. drifts-, overførsels- og anlægsrammen. Endvidere benyttes betegnelsen "Udenfor ramme" for udgifter der ikke er omfattet af rammer, fx renter m.v.

Underrammer i Finanslovsdatabasen
I Finanslovsdatabasen bruges variablen underramme til at specificere de rammer, der indgår som en del af de overordnede rammer. Underrammevariablen er opdelt som følger: Driftsramme eksklusiv lønsumsramme, lønsumsramme, overførselsramme eksklusiv budgetteringsramme, budgetteringsramme og anlægsramme. Endvidere indgår "Udenfor ramme" for udgifter der ikke er omfattet af rammer, fx renter m.v.

Yderligere oplysninger om rammesystemet:
Finansministeriets Økonomisk-Administrative Vejledning (Rammesystemet)

Yderligere oplysninger om variable i Finanslovsdatabasen:
3.1. Bevillingslovene
3.2. Statens kontoplan
3.4. Bevillingstyper
3.5. Udgifts- og indtægtsbudgettet