3.1. Bevillingslovene

En bevillingslov giver, når den er vedtaget af Folketinget, en minister bemyndigelse til at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art. Bevillingslovene udgør således statens budget for et givent finansår.

Finanslovsdatabasen omfatter finansloven og tillægsbevillingsloven fra og med finansåret 2003. Det er dog kun muligt at lave udtræk fra ét finansår ad gangen, idet forskellige finansår har forskellig opbygning i form af kontoplan m.v. og dermed ikke er direkte sammenlignelige.

Finansloven
Finansloven er statens budget, der fastlægger både størrelsen og fordelingen af de samlede udgifter og indtægter. Loven vedtages af Folketinget i form af bevillinger, der giver en minister bemyndigelse til at afholde udgifter til et bestemt formål eller modtage indtægter.

Finansloven består af finanslovforslaget samt vedtagne ændringsforslag. Finanslovforslaget fremsættes af finansministeren på vegne af regeringen. Ændringsforslag til finansloven vil som hovedregel indeholde konsekvenserne af en eventuel politisk aftale om finansloven samt øvrige mere tekniske ændringer.

Såfremt en finanslov undtagelsesvis ikke kan vedtages inden finansårets begyndelse, skal regeringen i henhold til grundloven fremsætte forslag til midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Den midlertidige bevillingslov skal sikre, at statens aktiviteter kan fortsætte uforstyrret, indtil en finanslov er vedtaget.

Tillægsbevillingsloven
Den vedtagne finanslov kan senere ændres ved tillægsbevillingslov. Der gælder dog den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til de nødvendige ændringer i budgettet. Disse ændringer, der forelægges for Finansudvalget ved aktstykke, formaliseres derefter i tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.

Tillægsbevilling kræves ved gennemførelse af nye eller ændrede dispositioner i alle tilfælde, hvor der er tale om egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger. Det indebærer, at finansloven og tillægsbevillingsloven tilsammen viser den bevilling, der er blevet stillet til rådighed i det pågældende finansår.

Finanslovens tal
I finanslovens anmærkninger angives udover den i det pågældende finansår foreslåede bevilling fem andre tal, som også indgår i Finanslovsdatabasen:

• R-tallet som er et regnskabstal, der viser det faktiske nettoforbrug på den pågældende konto 2 år før finanslovforslaget.
• B-tallet der viser budgettallet vedtaget ved sidste finanslov,
• F-tallet der er den forslåede bevilling,
• BO1, BO2, og BO3 der er budgetoverslag for de følgende tre finansår. Disse overslag er ikke bindende, og skaber heller ikke hjemmel for dispositioner. I stedet medtages de for at angive de udgiftsmæssige konsekvenser på længere sigt.

Følgende forkortelser anvendes som betegnelser for de enkelte år i budgetkæden (med udgangspunkt i finanslovforslaget for 2005):

2003	2004	2005	2006	2007	2008
R	B	F	BO1	BO2	BO3

Beløbene i bevillingslovene og Finanslovsdatabasen er angivet i mio. kr. R- og B-tallene er angivet i hhv. R- og B-årets priser, mens F- og BOx-tallene vises i F-årets priser.

Finansloven indeholder bevillinger til at afholde udgifter og til at modtage indtægter. Disse bevillinger kan optræde på såvel udgifts- som indtægtsbudgettet (se 3.5. Indtægts- og udgiftsbudgettet). Fx indgår visse driftsindtægter i udgiftsbudgettet. Beløbene i Finanslovsdatabasen angiver bevillinger opgjort som nettoudgifter, dvs. at indtægter indgår med negativt fortegn. Dette gælder ligeledes for et udtræk af en indtægtsstyret standardkonto, fx 29. Diverse driftsindtægter. I det tilfælde vil en negativ nettoudgift implicere en indtægt.

Yderligere oplysninger om bevillingslovene:
Finansministeriets hjemmeside (Finansloven)
Finansministeriets Økonomisk-Administrative Vejledning (Bevillingslovene)

Yderligere oplysninger om variable i Finanslovsdatabasen:
3.2. Statens kontoplan
3.3. Rammesystemet
3.4. Bevillingstyper
3.5. Udgifts- og indtægtsbudgettet